• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Jule-åbent for hentning af pakker den 23/12 kl. 13:00-15:30

Kundeservice holder lukket til den 3/1 - men vi sender pakker alle dage

Luk solen ude med magneter

Lukker dine rullegardiner ikke helt tæt? Det er der heldigvis råd for - og det er tilmed nemt.

Sæt magneter på rullegardinet

Vi lukker for gardinerne for at holde solen ude. Men det er ikke altid, at gardinet lukker helt tæt mod vindueskarmen. Så vi har en løsning til dig: en kombination af en metalskive og en magnet - begge dele i samme farve som vindueskarmen og gardinet. 

Vi har brugt: 

Se videoen her, eller læs vores guide længere nede på siden.

Sådan gør du:

  1. Gør vindueskarmen helt ren og fedt-fri, og lad vindueskarmen tørre
  2. Fjern beskyttelsesfolien fra metalskiven og sæt den fast på vindueskarmen på det punkt, hvor gardinet skal lukke tæt. Gør det evt. flere steder, hvis gardinet skal lukke tæt hele vejen ned. Lad limen virke i 24 timer.
  3. Efter 24 timer kan du tage løsningen i brug ved at rulle gardinet ned og sætte en magnet på forsiden af gardinet, så magneten rammer metalpladen gennem gardinet. 

OBS! Du kan også bruge andre størrelser metalplader og magneter, end vi har brugt i videoen. Du skal blot have en metalskive, der er min. samme diameter, som den magnet du vælger til projektet.

 

Også til alm. gardiner

Denne magnetløsning er naturligvis ikke begrænset til rullegardiner - du kan gøre det samme med almindelige gardiner. Du skal blot have en plan flade, hvor metalskiven kan sættes fast på. Eller du kan lime eller skrue en powermagnet fast på vindueskarmen og kombinere med en magnet eller et stykke metal foran gardinet. 

Derfor anbefaler vi ikke magnetbånd

Magnetbånd er godt til mange magnetløsninger. Men i dette tilfælde er det ikke kraftigt nok, da gardinet er tykt, og der vil derfor skulle bruges en ret stor magnet, som fordyrer projektet - og som ikke er nær så diskret en løsning. Hvis det er et myggenet, der skal lukkes med magneter, kan du sagtens bruge to stykker magnetbånd mod hinanden som magnetisk gardinlukning. Men så skal du vælge magnetbånd uden en farvet coating på. Se mulighederne for magnetbånd her.

Har du brug for vejledning?

Mangler du stadig svar på nogle spørgsmål i forhold til dit eget gardinprojekt, eller har du fået en idé til et andet magnetisk projekt, som vi kan hjælpe dig med, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi sidder klar i kundeservice alle hverdage og vil gerne svare på dine magnetiske spørgsmål eller teste noget for dig med magneter. Kontakt os på chatten i højre hjørne, eller send os en e-mail med dine spørgsmål og lidt info om projektet. Du kan selvfølgelig også ringe til os, hvis det passer dig bedst.