• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Jule-åbent for hentning af pakker den 23/12 kl. 13:00-15:30

Kundeservice holder lukket til den 3/1 - men vi sender pakker alle dage

Hæng julepynt op med magneter

Der er rigtig mange der ikke ved, hvordan julepynt kan hænges op med magneter derhjemme. Du har helt sikkert flere materialer, som er magnetiske - og uden at du ved det (vi tænker ikke på dit køleskab her). Vi har selv pyntet op på kontoret og vil gerne dele ud af vores erfaringer. Vi håber, at du bliver inspireret til selv at gå i gang med at få brugt magneter til dine nisser, julekugler eller hvad du nu har. Vi kommer her med 3 ideer, hvor du kan få hængt julepynt op. 

Hæng julepynt op på undersænkede skruer

Vores julepynt vejer ikke særlig meget (maksimalt 30 g.), så derfor har vi ikke brugt meget stærke magneter. Det kan være en god ide at finde frem, hvor meget dit julepynt vejer, da det har betydning for hvilke magneter du kan bruge. 

I loftet eller på væggen kan du være heldig, at du har undersænkede skruer. Du kan måske se dem. Hvis hovedet på skruer er 1-3 mm. fra væggen eller loftet kan du faktisk få hængt dit julepynt op. Hovedet på skruen er nemlig magnetisk, men det kræver, at magneten kan fange det. Så derfor må skruen ikke sidde for langt inde i væggen eller loftet. 

Det kan du både gøre med krogmagneter og små stærke powermagneter. Vi har f.eks. hængt vores grankogler fra loftet med en Ø10 krogmagnet. Krogmagneter er allernemmest at sætte op i loftet, så det er vores anbefaling her. På billeder herunder kan du se, hvor fint vores guldhjerter er hængt op med powermagnet 10x2 mm.

Sådan hænger du julehjerter på undersænkede søm

 

Sæt julepynt på dine lamper

Nogle lamper er lavet af metal - eller dele af dem kan være lavet af f.eks. metal. Metal er magnetisk, hvilket gør det en oplagt muligt at hænge julepynt op her. Du kan derfor også bruge enten en krogmagnet eller powermagnet til formålet. Du kan se her, hvordan vi har hængt en julekogle op med en krogmagnet:

julepynt med krogmagnet sat på lampen

 

Hæng julepynt på vinduesrammen

Du kan gøre mere end at sætte nisser i vindueskarmen. Nogle vinduer har nemlig en magnetisk ramme, som betyder for dig, at dine flettede julehjerter kan sættes fast med en magnet. Her kan både en krogmagnet eller en flad powermagnet gøre det. Se lige, hvilket udtryk det giver med grankogler:

Sådan hænger du julepynt på dine vinduer

 

 


Hvad nu hvis, jeg ikke kan finde en magnetisk flade?

Hvis du ikke kan finde et eneste sted som er magnetisk, har vi alligevel et lille trick til dig, som gerne vil hænge julekuglerne op med magneter. Her skal du sætte en metalplade med lim på din væg eller i loftet (gælder kun på en plan flade). Lad den sidde der ca. 24 timer. Herefter skal du bruge en magnet til at sætte din julepynt fast.