• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Jule-åbent for hentning af pakker den 23/12 kl. 13:00-15:30

Kundeservice holder lukket til den 3/1 - men vi sender pakker alle dage

Er min Weber grill magnetisk?

Ja! Din weber grill er magnetisk.

Hvis du har travlt, så findes det hurtige svar ovenfor, men hvis du derimod har tid til at blive inspireret til forskellige sjove hacks til din Weber grill - eller din Charbroil grill (for den er også magnetisk) - så hæng lige på lidt endnu, for nu bliver det sjovt.

Du behøver ikke købe alt originalt Weber tilbehør for at kunne være med på disse hacks. Vi skal lige understrege, at vi selv er mega Weber fans, så vi har selv det meste tilbehør originalt her på kontoret... vi har bare modificeret det med stærkere magneter (og gjort umagnetiske ting magnetisk). Men det billige grill tilbehør kan altså også bruges.

Her kommer vores 3 bedste hacks med magneter til grill:

1. Fastholdelse af grill cover

Sørg for, at dit grill overtræk ikke flyver væk - 3 gummimagneter er løsningen, da de kan holde dit grill cover fast til grill låget, selv når det blæser. Men husk at grillen skal være kold, før du lægger dit cover på - både af hensyn til stoffet men også af hensyn til magneterne, der kan tåle op til 80 grader.

2. Magnetisk grill ophæng

Noget andet smart grill tilbehør er ophængning til dit udstyr - dvs. palet, pølsetang o.lign. Da din Weber grill er magnetisk, kan du sætte magnetkroge eller gummimagneter på siden af grillen, så du har udstyret lige ved hånden. Du skal dog sætte det på flader, der ikke bliver meget varme under grillningen, da magneterne ikke kan tåle varme over 80 grader. Det er derfor ikke muligt at sætte udstyr på med magneter på din kuglegrill, imens du griller, da varmen bliver for høj på låget.


Ingen produkter fundet

3. Magnetisk grill tilbehør

Meget grilludstyr er magnetisk fra start. Men da vi er meget nørdet inde for magnetisme, er det (naturligvis) slet ikke magnetisk nok for os. Et eksempel er et grill termometer med magnet i. Det er super smart - men ikke særligt magnetisk. Man skal ofte placere det meget nøjsomt, for at det sætter sig ordentligt fast på grillen og ikke drejer rundt en omgang.

Løsning: en stærk powermagnet i bunden. Vi har selv brugt denne:13x1 mm. powermagnet. Den kan dog kun bruges, hvis du skal forstærke den eksisterende magnet i dit grilltermometer. Hvis dit termometer ikke er magnetisk fra start, skal du bruge en lidt stærkere magnet - men styrken afhænger af, hvor tungt dit termometer er. Du skal dog være opmærksom på, at magneten ikke må sidde helt op ad elektronikken i dit digitale termometer - og det er derfor vigtigt, at du sætter en metalplade eller andet på under magneten, hvis dit digitale termometer ikke er født med en afstandsklods, som de magnetiske iGrill termometre er.