• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Jule-åbent for hentning af pakker den 23/12 kl. 13:00-15:30

Kundeservice holder lukket til den 3/1 - men vi sender pakker alle dage

Er stål magnetisk? Og har stål poler?

Når man bruger en magnet over for rent stål, tiltrækkes magneten stålet, uanset hvordan du vender magneten eller stålet. Det er fordi magneter reagerer "monopolart" over for stål; dvs. som om magneten kun har 1 pol. Men over for en anden magnet vil magneter altid reagere med hhv. nord og syd polerne i spil.

Er stål magnetisk?

Det korte svar er ja.

Men det lange svar er, at det afhænger af, om det er et rent jern-produkt, og om magnetismen er ødelagt grundet meget høj varme i bearbejdningsprocessen. For når stål blandes med andre metaller, kan magnetismen forsvinde (eller som minimum mindskes meget). Det er bl.a. derfor, at rustfrit stål ikke er magnetisk. MEN hvis det kun er en beklædning ovenpå ædelmetal med en tynd flade af rustfrit stål, der er en blanding, så vil du opleve, at du har en magnetisk overflade. Og når metaller varmes op til en meget høj varme, kan man ødelægge magnetismen og gøre det umagnetisk, hvilket der kan være mange fordele ved.

Det blev lidt kringlet, men tag f.eks. et køleskab i rustfrit stål: det er ikke magnetisk, da det er helt igennem lavet af rustfrit stål uden en kerne af rent metal. Tager du derimod en magnettavle, der er i rustfrit stål, er dette kun en del af legeringen, og tavlen er magnetisk, da du kan fange det rene metal gennem coatingen. Så tavlen er magnetisk.

Har stål en nord og en sydpol?

Har stål poler ligesom magneter? Nej! Man kan magnetisere stål ved at aktivere det ferromagnetiske metal, og det er derfor du kan opleve, at din skruetrækker bliver magnetisk over for lette emner som skruer og søm. Men skruetrækkeren vil ikke i sig selv kunne hænge på køleskabet som en magnet. Det er magnetismen slet ikke ren og kraftig nok til.

Derfor vil du heller ikke kunne lave modpoler over for magneter med stål. Magnetismen i magneterne vil altid være stærkere end magnetismen i stålet, og stålet vil derfor følge magneten. Så hvis du har brug for at bruge magnetisme til frastødning, skal du bruge 2 magneter og kan ikke bruge en ståldel som den ene part.

Hvis du er interesseret i opbygningen af magneter og poler, kan du læse om diametral magnetisering og axial magnetisering her.