Magnetiske metaller

De mest almindelige magnetiske metaller (kort fortalt)

Jern (Fe) er det mest almindelige metal anvendt til magneter. Rent jern er let at magnetisere, så det kan skabe store magnetfelter.

Neodymium (N) er det stærkeste magnetiske metal, der findes. Det er meget sjældent (findes i Kina og Canada) og derfor meget dyrt i forhold til f.eks. ferrit. Neodymium er skrøbeligt og ruster let. Derfor blandes det ofte med andre metaller for at blive stærkere. Og det belægges med nikkel eller epoxy for ikke at ruste så let. Neodymmagneter kaldes også powermagneter i daglig tale p.g.a. deres enorme styrke.

Aluminium (Al) er også et ikke-magnetisk metal. Men kombinerer man aliminium med nikkel og kobolt, kan det producere et magnetfelt.  Bruges bl.a. til Alnico magneter (som består af aluminium (Al), nikkel (Ni) og kobolt (Co).

Nikkel (Ni) anvendes til fremstilling af metaller. Det er ikke lige så stærkt som jern. Men når man blander det med andre metaler, kan man producere meget stærke magneter, der tåler temperaturudsving og stød. Bruges ofte som coating på powermagneter og til Alnico magneter.

Kobolt (Co) er endnu svagere end nikkel, men det er stadig stærkere end de fleste andre magnetiske materialer. Kobolt bruges sammen med aluminium og nikkel til at lave Alnico magneter.

Kobber (Cu) er et ikke-magnetisk metal, men det leder elektricitet godt og bruges derfor ofte til at lave ledninger samt som en vigtig del af elektromagneter. Kobber som coating på neodymmagneter er derfor mest for syns skyld.