• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Jule-åbent for hentning af pakker den 23/12 kl. 13:00-15:30

Kundeservice holder lukket til den 3/1 - men vi sender pakker alle dage

Magnetisk lineal - lav selv en magnetlineal

Magnetiske linealer kan være praktiske i mange sammenhænge - især når man har brug for, at linealen er bøjelig og kan sidde fast af sig selv magnetisk. 

Lav en magnetlineal med magnetbånd.

 

Magnetlineal til autoskader

Vi er i gang med at producere færdige magnetlinealer med centimeter-mål på, da mange i autobranchen har brug for sådanne til dagligdagen. Men indtil vi er i mål med produktionen (vi er meget perfektionistiske med mål og styrke!), får du lige et trick til, hvordan du selv kan lave en magnetisk lineal, der kan måle længden på autoskader - f.eks. opmåling af buler og ridser til forsikringsselskabet. 

Mål skader på biler med en magnetisk lineal, der kan bøjes rundt med bilens kanter.

 

Du skal bruge:

  • Magnetbånd (vi har brugt 20 mm. hvid)
  • En permanent tusch
  • En lineal

2 nemme trin:

  1. Mål magnetbåndet og klip af i den længde, du har brug for.
  2. Læg en lineal ovenpå magnetbåndet og tegn en stor streg for hver centimenter og en lille streg for hver 5 millimeter (foto 1 og 2).

Tegn streger og tal efter en fast lineal.

 

Hvide magnetbånd er gode til fotos

Du kan bruge alle farver og tykkelser magnetbånd, men den hvide er god til at kunne se den sorte tusch på, når man skal tage fotos på biler. Nedenfor er vores hvide magnetbånd og -ark, som sælges fra 1 meter/stk.: 

 


Lineal til matematikopgaver

De fleste skoletavler er magnetiske, og det kan derfor være et godt redskab med en magnetisk lineal, når eleverne skal op til tavlen og løse matematikopgaver, hvor der skal måles areal og vinkler. 

Man kan jo lave sin egen magnetlineal i mange former, så hvis det f.eks. er en magnetisk vinkelmåler eller geometritrekant, der er brug for, kan du klippe eller skære denne lineal-form ud af etmagnetark. Den laves efter samme principper som ovenfor - du skal blot bruge en lineal, du kan tegne efter med en permanent tusch.