• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Vi sender alle hverdage - bestil inden kl. 14:00

Tjek FAQ for inspiration til magnetprojekter

Magnetisk krydderihylde

Magnetisk krydderihylde

Lav din egen krydderihylde med magneter til dit køkken. Du skal bare bruge nogle små glas med låg (det behøver ikke være krydderiglas men kan også være små syltetøjsglas eller sennepsgla), og så skal du bruge nogle powermagneter. Derefter kan krydderiglassene sættes op på en magnetisk stålplade, køleskabet eller andre magnetiske flader.

Læs dette FAQ indlæg igennem, inden du kaster dig ud i at lave hylden - så er du velforberedt, selv om det er nemt.

Vigtig info om krydderiglas på køleskab

Hvis du ønsker at sætte dine krydderiglas på køleskabet, skal du være opmærksom på, at glassene kan ryge på gulvet, hvis du lukker køleskabet hårdt i, eller hvis du støder hårdt ind i dem med armen eller lignende, fordi de hænger mere eksponeret for stød end f.eks. på en stålplade på køkkenbordet eller på væggen. Det kan især ikke anbefales at hænge dine krydderier på køleskabet, hvis du har et stengulv i køkkenet, hvor glassene ikke tåler en tur på gulvet i høj fart.

Magnetisk krydderihylde DIY

Det er ret nemt at lave sin egen magnetiske krydderi-opbevaring uanset om lågene er af metal eller plast. Det er dog klart nemmest, hvis lågene er magnetiske (af metal), for så slipper du for at bruge lim og sandpapir, og din krydderi-opbevaring er klar på under en time.

Glas med magnetisk metallåg:

Hvis lågene på dine glas til krydderier er af magnetisk metal, skal du bruge følgende:

  • Små glas med låg
  • Powermagneter styrke 3,9 kg.
  • Plastic eller klistermærker

Glas med plasticlåg:

Hvis lågene på dine krydderiglas ikke er magnetiske, skal du bruge følgende:

  • Små glas med låg,
  • Powermagneter styrke 3,9 kg.
  • Finkornet sandpapir
  • UHU Max Repair lim
  • Klistermærker

Sådan gør du - 3 lette trin

Når du har ovenstående klar - 1 magnet og 1 klistermærke for hvert krydderiglas - så er du klar til disse 3 lette trin:

Trin 1:
Skru lågene af glassene og rengør lågene grundigt. Læg lågene med indersiden opad.

Trin 2 - magnetiske låg:
Sæt en magnet fast ved hjælp af magnetisme på indersiden i midten af hvert låg.

Trin 2 - ikke-magnetiske låg:
Rids den ene side af hver magnet ganske let med fintkornet sandpapir (den side, du vil putte lim på) og lim en magnet fast i hvert låg. Lad limen tørre i min. 24 timer.

Trin 3:
Sæt et klistermærke ovenpå hver magnet, så det dækker for magneten, og nu er du klar til at fylde krydderier på glassene.

Opbevaring af krydderier

Nu er vi eksperter på magneter og ikke på krydderier, men vi vil alligevel lige give dig et par tips til opbevaring af krydderier:

  1. Hold din krydderihylde væk fra direkte sollys
  2. Undgå direkte kontakt mellem magneter og krydderier
  3. Skru magnetlågene på grundigt - så holder krydderierne længere
  4. Hold styr på "bedst før" datoer for at undgå klumper i krydderiglasset

Der er helt sikkert en masse andre gode råd om opbevaring af krydderier. Dette er bare nogle gode fif til at sætte din magnet krydderihylde op. 

Skriv en kommentar

Bemærk venligst: kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort.