• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Jule-åbent for hentning af pakker den 23/12 kl. 13:00-15:30

Kundeservice holder lukket til den 3/1 - men vi sender pakker alle dage

Lav dit eget kompas

Kompasset er en vigtig del af manges hverdag til at vise polernes retning - også for os i magnetindustrien.

Men vidste du, at du kan lave dit eget kompas på max. 10 minutter?

Ingen opgave er for nørdet til os, så længe det har noget med magnetisme at gøre. Så vi har selvfølgelig selv kastet os ud i et hjemmelavet kompas, og her kommer vores bedste tips og tricks til et DIY kompas.

Sådan laver du dit eget kompas

Du skal bruge disse ting:

  • 1 synål
  • 1 stavmagnet (neodymium)
  • 1 skål med vand
  • 1 lille stykke flamingo eller tyndt stykke træ, der kan flyde

Det tager under 10 minutter fra start til slut, hvis ikke du skal forbi en moster og hente en synål eller hente vand i en brønd...

Det skal lige siges, at du kan bruge hvilken som helst neodymmagnet til projektet, men hvis du vil gøre det nemt for dig selv, så er en stavmagnet meget nemmere at holde fast på.

Sådan gør du:

Første skridt er at gøre nålen magnetisk, og det gøres lettest ved at lægge nålen ned på bordet (hold den fast med en finger). Tag derefter en stavmagnet og kør den over nålen i samme retning og op i et D. Se illustrationen nedenfor, hvor vi har photoshop'et det hele lidt ud af proportioner for at fremhæve nålen og hvad man skal gøre med magneten for at opnå det rette resultat.

Bevæg magneten i D form, så magneten kun stryger nålen i én retning

Det er vigtigt at holde magneten samme retning, så nålen "stryges" med samme pol fra den ene ende til den anden, og når du når til den anden ende, tager du magneten op og starter i den ene ende igen. Gør dette 20-30 gange (jo flere gange, desto bedre resultat).

Tag din skål med vand og læg det lille stykke flamingo eller træ på vandoverfladen. Læg så nålen øverst på pladen og lad den finde ro. Når den ligger stille, vil du have nålen pegende mod Nord og Syd.

Hvordan ved man, hvad der er Nord / Syd af nålen?

Man har ofte brug for at lave sit eget kompas, når man ikke har et i forvejen, så det nytter ikke noget  at skulle måle Nord og Syd på nålen med et andet kompas.

Brug solen:
Du kan evt. bruge solen som pejlemærke: "I Østen stiger solen op, i Vesten går den ned". Øst er mod højre, og Vest er mod venstre, og derefter kan du regne Nord og Syd nemt ud og markere dit kompas.

Brug et landkort:
Hvis det er overskyet, kan du også bruge et landkort som pejlemærke for de 4 verdenshjørner. Det kræver dog, at du har en idé om, hvor du befinder dig. Men lad os sige, at du er derhjemme. Hvis du lægger landkortet i samme retning, som din vej peger, vil du kunne se verdenshjørnerne angivet på kortet, og så viser dit hjemmelavede kompas resten, hvorefter du kan markere med Nord osv. på kompas-pladen, der flyder i vandet.


Hvordan kan man bruge det i den virkelige verden?

Spejdere bruger f.eks. denne metode, når de skal finde vej men mangler deres kompas. Så laver de deres eget i f.eks. et lille vandhul. Men det kræver, at de har en formodning om, hvor Nord og Syd er sådan cirka for at kunne markere kompasset og bruge det.

Hvorfor ikke bare bruge stavmagneten alene?

Den opmærksomme læser vil nok tænke, at stavmagneten allerede har en side med Nord og en med Syd, så man kan bruge den i stedet for en nål. Og det kan man også sagtens: læg blot magneten på toppen af flamingopladen eller det lille stykke træ, hvorefter den vil vende sig med Syd-siden mod Nord og med Nord-siden mod Syd (læs hvorfor i denne FAQ om at finde poler). Denne guide er lavet forkompas i flertal - dvs. flere kompasser. Og altså for at inspirere eksempelvis skoleklasser og spejdere til at lave kompasser til hele flokken. Og i den forbindelse kan man nøjes med at indkøbe 1 magnet til hele gruppen.

Mere DIY?

Vi elsker sjove projekter som f.eks. at lave sit eget kompas. Du finder mange flere sjove guides i vores FAQ. Og hvis noget mangler, som du er nysgerrig på, så løser vi det gerne magnetisk for dig, hvis blot du kontakter os i åbningstiden på mail eller telefon. Vi glæder os til at høre fra dig.