• Gratis fragt ved 500,-

  • 1-2 dages levering

  • Tilfredshedsgaranti

  • Sikker betaling

Jule-åbent for hentning af pakker den 23/12 kl. 13:00-15:30

Kundeservice holder lukket til den 3/1 - men vi sender pakker alle dage

Nicolajs container bolig

Nicolaj er 22 år gammel og læser til daglig en bachelor i erhvervsøkonomi og psykologi på CBS. Han bor i det populære område CPH village i en container bolig. Nicolaj må i sin container bolig ikke bore i hverken vægge eller loft og han har derfor hængt sine ting op på anden måde end hvad de fleste gør. Men det giver også nogle andre muligheder for Nicolaj, når ens hjem er magnetisk. 
Han har derfor brugt magneter til at hænge bl.a. billeder, knivskinne, hylder, kasketter op osv.

Se med i video og få inspiration til, hvordan du kan være kreativ med magneter:

Billedophæng med magneter 

Nicolaj har valgt at bruge magneter med udvendigt gevind (Ø16 mm.). Her har han brugt 2 stk. til at hænge et billede op i sin container bolig. Det passer nemlig med, at de kan sidde i rammen. Nicolaj startede med at sætte magneterne direkte på containervæggen og brugt derefter et vaterpas for at se om billedet vil hænge lige. Det gode ved magneter er nemlig, at Nicolaj bare kan flytte rundt på dem, hvis han vil rette billedet til eller ønsker at billedet skal hænge et helt andet sted. 

Ophængning af hylder

I den magnetiske bolig har Nicolaj valgt at hænge flere hylder op med magneter. Containerboligen har højdeforskelle, så det kan gøre det lidt til en udfordring at få hylderne til at hænge i vater. Det har Nicolaj løst ved eksempelvis at kombinere en krogmagnet (Ø25 mm.) i den ene side og en magnet med udvendigt gevind (Ø20 mm.) i den anden side. Så falder hans ting i hvert fald ikke ned. Hvor stærke magneter du skal bruge afhænger selvfølgelig af, hvor meget din hylde vejer og hvad der skal stå på den. 

Knivskinne der falder ned

Nicolaj havde problemer med, at magneterne i knivskinnen ikke var stærke nok til at hænge på væggen eller holde hans knive. Han fortstærkede derfor med magneter med udvendigt gevind (Ø16 mm.), som nu sørger for at holde skinnen og knivene på plads. 

Viskestykker og håndklæde med magneter 

Nicolaj har fået hængt sine viskestykker, håndklæder og grydelapper op med vores mini-max magneter i metal (4-pak). Som du kan se i videoen giver de et meget stilrent udseende. Her kan du også bruge f.eks. en krogmagnet eller ludo maxi magnet. Det vigtigste er, at den magnet du bruger kan bære min. 2,5 kg. i direkte træk.

Krogmagneter til de små ting

I boligen har Nicolaj været smart med krogmagneter i Ø10 mm., som han har brugt til f.eks. sine solbriller, headset og kasketter. Du kan nemt gøre det samme, hvis du bor i en container.

Nicolaj har brugt rigtig mange magneter til at indrette sig smart. Hvis du også bor i container og har brug for vejledning til din bolig er du velkommen til at kontakte os. 


Vil du se mere?

Vi har lavet mange forskellige indretninger i Cph. Village sammen med beboerne. Her kan du se Simons containerbolig med magneter.