Hvad er magnetterapi egentlig? Ideen om magnetisk terapi går langt tilbage i historien med fortællinger om, at Cleopatra* gik med magnetiske sten på panden for at undgå at blive ældre.
*Man mener, at Cleopatra døde af blyforgiftning pga. overdreven brug af bly i makeup i gamle dage. Så hvem ved: måske havde hun levet for evigt ved hjælp af magneter, hvis ikke hun gik med makeup 😉
Magnetterapi blev senere sat i system og fik en større opblomstring i 1770’erne, da den tyske læge Franz Anton Mesmer lagde en stor indsats i at få teorien udbredt, og det er stadigvæk hans bøger, der danner grundlagt for meget magnetterapi den dag i dag.
Der er forskellige meninger om, hvad magneter kan gøre, men fælles for alle fortællinger er, at de sætter gang i blodet på en positiv måde, og herefter er der forskellige versioner af, hvordan man kan styre blodet osv. Men det vil vi ikke gå ind i her, da vores fokus alene er på magneterne og det, man videnskabeligt kan bevise. Og idéen med dette indlæg er kun at belyse området, men derudover forholder vi os rimelig neutralt til det med at bruge magneter i terapi og healing. Vi kan dog afsløre, at man sagtens kan mærke det i sin hånd, når man tager 2 magneter og sætter en magnet på hver sin side af hånden - det snurrer en del i hånden.
Kursus i magnetterapi
Hos Magnetz lader vi os dog aldrig nøjes med gamle sagn og historier, selv om det er nemt at lade sig forblænde, når man synes, at magneter er vidunderlige og kilden til rigtig mange gode ting. Så vi sendte Jesper på kursus i magnetterapi i starten af 2022 for at finde ud af, hvad det handler om, og hvordan vi bedre kan hjælpe vores kunder. For selv om vi ikke udøver magnetisk terapi eller magnethealing selv, så er det svært ikke at blive imponeret over de historier, vi hører fra vores kunder, hvor de bruger magneter i deres praksis til behandling af skader m.v. Og her er en blanding af historie samt erfaringer fra kurset og fra dagligdagen med at hjælpe vores kunder til at finde rette magneter.
De to typer magneter
Der findes i grove træk to typer permanente magneter, som du bør kende til: Ferritmagneter og neodymmagneter.
Neodymium blev først rigtigt opfundet/sat i produktion i 1980’erne. Det vil sige, at Mesmer helt sikkert har benyttet ferritmagneter i teori og praksis. Ferritmagneterne er noget svagere end neodymium og derfor meget større og tungere. Og det gør neodymium nemmere at bruge, fordi deres styrke er mere end 10 gange højere end ferrit. Men det er ikke kun størrelsen, der har noget at sige, hvilket vi kommer ind på herunder:
Dette skal du vide om Gauss
Mesmer (og andre som arbejder med magnetterapi) opgiver styrken i Gauss, som er en måleenhed for magneter. Men dette er desværre endnu en kilde til forvirring. Du kan læse meget mere om Gauss på Wikipedia. Men den korte fortælling er, at man ikke helt kan være sikker på, at når Mesmer beskrev et behov for 100 gauss, at det så rent faktisk svarer til 100 Gauss magneter i vore dage.
Undskyld... vi ved godt, at det bliver kringlet; men hæng i - vi vil gå langt for at give en god forklaring.
I dag ved man, at Gauss ændrer sig, jo længere man kommer fra kernen af en magnet. Det vil sige, at en flad magnet ikke har så stort et Gauss-spænd som en tyk magnet. Og derfor er det bedre at regne med N-værdier, der giver et mere retvisende resultat for, hvilke magneter der kan bruges. Og for ikke at gemme det for langt væk bag yderligere forklaringer, så har vi fundet ud af, at de fleste kan bruge N45 magneter til magnetterapi og magnet healing.
Så da Mesmer forklarede om en Gauss værdi på 100, så kan du desværre ikke bare lede efter en magnet med 100 Gauss i dag, for så simpelt er det ikke (desværre). Gauss i midten af magneten, Gauss på overfladen og Gauss ved afstand til magneten er nemlig meget forskellig for samme magnet. Og derfor vil du kun kunne finde magneter i dag, der tilsyneladende er meget kraftigere end dem, som Mesmer brugte.
Hvad gør man så?
Opnå rette Gauss med din magnet
Her er vores bedste tip: Få fat i en app til din telefon, der kan måle Gauss. Der er flere på markedet, der virker ganske glimrende (også de gratis versioner), så vi vil ikke fremhæve en speciel Gauss app. Men de kan måle dine magneter fra forskellige afstande (og derved kan du opnå samme gauss med forskellige magneter).
Og her kommer det geniale: tag et stykke gaze eller stof og bind rundt om din telefon i flere lag. Det skaber noget afstand mellem magnet og telefon, og det vil give et udsving i Gauss værdien. Og det geniale i dette er netop, at du kan finde ud af, hvor mange lag gaze eller stof, du skal vikle om det sted, der skal have magnetterapi, før du opnår rette Gauss.
Med andre ord: magnetismen aftager med afstanden, og man kan på den måde justere værdien lige som man ønsker.
Så hvis du skal bruge en magnet i f.eks. et knæbind, skal du blot sy samme tykkelse af stof fast på indersiden mellem hud og magnet, som du fandt ud af med app'en (husk at tælle lag), og så burde værdierne passe!
Men der er stadig den nemme version, og det er nemlig at bruge N45 magneter - det er vores bedst sælgende magneter til magnetic therapy og magnetic healing (prøv selv at lave en søgning på netop disse engelske betegnelser, hvis du vil vide endnu mere om magnetterapi).
Her er nogle af de magneter, vi har solgt flest af (de små til terapi på mennesker og de store til terapi på heste og store hunde):